Siden Danmarks Naturfredningsforening i 2008 tilbød landets 98 kommuner at få status af klimakommuner, har over halvdelen af landets kommuner forpligtet sig på konkrete mål for, hvor meget de vil reducere deres udslip af CO₂ fra bygninger, transport m.v.

De cirka 50 kommuner, som i dag er klimakommuner, har hver især forpligtet sig til at reducere CO₂-udslippet med mindst 2 % pr. år.

Der er praktisk talt ingen grænser for, hvilke initiativer kommunerne kan sætte i gang, lige fra energibesparelser i deres egne bygnigner til større projekter, der går ud på at skaffe mere vedvarende energi fra sol, vind og biomasse. Det kan eksempelvis være børnehaver eller andre kommunale institutioner, der får strøm fra solcelleanlæg eller varme fra et jordvarmeanlæg, som er gravet ned i jorden under legepladsen.

Landets klimakommuner gør meget for at synliggøre forbedringerne over for borgerne, så tiltagene får en lokal forankring, hvilket også er med til at vise, at borgerne bor i en kommune, der tager ansvaret for klimaet alvorligt.

Bor du i en kommune, som endnu ikke er blevet klimakommune kunne det måske være spændende at høre din borgmester og dine lokalpolitikeres forklaring på, hvorfor netop jeres kommune ikke vil forpligte sig til at bekæmpe den den globale opvarmning lokalt.