Der blev praktisk talt skaffet hundreder af milliarder fra den ene dag til den anden til at redde bankerne. Vi har også råd til en opgave på tværs af generationerne som at beskytte klimaet.
Der blev praktisk talt skaffet hundreder af milliarder fra den ene dag til den anden til at redde bankerne. Vi har også råd til en opgave på tværs af generationerne som at beskytte klimaet.
I demokratiske samfund betyder det ganske meget, hvad borgerne vælger at gøre - og hvad de vælger ikke at gøre. Hver eneste dag kan du og jeg som borgere sende meget stærke signaler og gøre en forskel, dér hvor vi hver især virker: På arbejdspladsen, i den kommune vi bor, i den hjemlige husholdning. Pointen er, at vi erkender, at vi selv har et ansvar. At vi selv må handle. Fordi intet bliver til noget, hvis alle venter på alle.
Skal vi udfase de fossile brændsler, kan vi ikke tillade os at spilde energien, som vi gør i dag.
Tidligere hørte vi ikke energiselskaberne og de energitunge virksomheder efterlyse en høj pris på CO2, men det gør de nu.
Der er alt for mange computere, skærme, printere osv, der står og er lysvågne, selvom personalet er gået hjem. Vidste du fx, at over 40 % af elforbruget i kontorer finder sted uden for arbejdstiden?
Modebranchen er nødt til at gå forrest og ændre retning, fordi vi er ved at udpine vores klode, men også fordi det vil blive en god forretning at være bæredygtig. Vi tror ikke på, at ændringen kun sker ved efterspørgsel fra forbrugeren. Den sker, når modevirksomhederne beslutter det og sender bæredygtige varer ud på markedet, så forbrugerne har et valg, som er både smart og moderne – og bæredygtigt. For bæredygtighed skal være noget cool, noget sejt.
Vi er nødt til at forlade olien, før olien forlader os.
Hvis vi ikke skifter retning, så ender vi der, hvor vi er på vej hen.
Alt, vi bruger, kræver ressourcer, og de ressourcer vi kender, slipper op. Derfor skal vi udnytte energien langt smartere.
Hvert år sender Europa svimlende 400 milliarder euro ud af vores fælles økonomi for at købe energi fra lande som Rusland og Saudi-Arabien. Det er, på alle tænkelige måder, dybt skadeligt for både vores økonomi, vores klima og, i sidste ende, vores sikkerhed.
Inden dette årti er ovre, vil vi, som de første, sende en raket til Månen. Når vi vælger at rejse til Månen... er det ikke, fordi det er nemt, men fordi det er svært... fordi det er en udfordring, vi er parat til at tage på os, én vi ikke er villige til at udskyde, og én, vi har til hensigt at overkomme.