Kloden har feber, isen smelter overalt på Jorden og får havet til at stige. Klimaet er under så hastig forandring, at mange dyre- og plantearter forventes ikke at kunne omstille sig til de nye livsvilkår. Den globale opvarmning er i gang, men vi kan med vores handlinger i dag være med til at bestemme, om temperaturstigningen kan holdes under de 2 grader, som forskerne anser for en tærskelværdi.

Hvis temperaturen stiger over de 2 grader vil det sætte gang i meget alvorlige forandringer af livet på Jorden. For at vende udviklingen, er det nødvendigt, at udledningen af CO₂ bliver mindsket drastisk ganske snart. Og danskerne må tage deres del af slæbet, for Danmark er et af de lande i verden, der udleder allermest CO₂ pr. indbygger – nemlig over 10 tons. Det er den dårlige nyhed.

Den gode er, at det er ret nemt at gøre noget. De fleste af de ting, vi foretager os, har nemlig indflydelse på klimaet. Vi tænker bare ikke over det. Så hvis vi begynder at tænke os om – eller ændre vores vaner bare lidt, kan vi rykke temmelig meget ved vores position som en af verdens mest CO₂-udledende nationer.

Vi afsætter alle et personligt CO₂-aftryk, fra vi står op om morgenen: Vi bliver vækket af clockradioen, rækker ud og tænder lyset, tager et varmt brusebad, sætter vand over til kaffe eller the, rister brød, tænder for fjernsynet, tjekker mails på computeren, sender sms’er med telefonen, skruer op for radiatoren, tager elevatoren, starter bilen, hopper på bus eller tog eller flyver på ferie.

På den måde hænger den globale opvarmning sammen med den måde, vi lever på. Skal skuden vendes, må vi lægge nogle af vanerne om for at spare på energi og udledning af CO₂. Vi må kigge indad, før vi vender os mod omverdenen og peger fingre. Starte med os selv og vores børn. Få nye, sundere og billigere vaner. Det gavner ikke blot klimaet og miljøet, men kan også mærkes på pengepung og helbred.

Og det kan faktisk også være en sjov og udfordrende ting at være fælles om. Det kan skabe små revolutioner i hverdagen – og gøre det mere spændende at spise, arbejde og holde fest. Lav et væddemål med din nabo, giv din kæreste en udfordring eller lav rekordforsøg med at reducere familiens daglige energifråds. På den måde kan du komme politikerne i forkøbet, så de ikke behøver at bruge sure love til at slå os oven i hovedet med – og så vi ikke behøver at lege klimapoliti over for hinanden.

Afgifter og lovgivning er effektivt, ingen tvivl om det, men det er også lidt trist, at vi ikke bare kan handle pr. conduite – og ud fra vores viden om, hvad der er fornuftigt. Vi har hver især et ansvar og en mulighed for at vise, at vi ikke er født i trillebørens tegn: At vi med andre ord godt kan bevæge os, uden at vi skal skubbes.

Måske tænker du: Hvilken betydning har det, at lille jeg sparer på energien? Gør det overhovedet en forskel, når der er over 1 milliard kinesere og lige så mange indere, for hvem drømmen over alle drømme er at opnå ”the American way of life” – med alt hvad dertil hører af moderne bekvemmeligheder?

Svaret er, at det da er rigtigt, at der er milliarder af mennesker i de store udviklingslande, som år for år får mulighed for at forbruge mere, køre mere i bil, rejse over lange afstande og bruge mere strøm og varme i deres huse.
Og både Kina og Indien er eksempler på vækstøkonomier, der buldrer frem i et tempo, hvor miljøhensynet slet ikke følger med. Men skal vi så bare resignere og acceptere tingenes tilstand?

Svaret er nej. Af to grunde. For det første er der ikke råd til, at vi venter med at gøre noget ved den globale opvarmning. Vi skal sætte ind nu og mindske udledningen af drivhusgasser markant. Også selv om alle kinesere og indere ikke er med fra begyndelsen.

Nogle skal vise vejen: Vise, at det kan lade sig gøre at leve et mere bæredygtigt liv – og det kan lige så godt være dig og mig.
For det andet bliver mange bække små som bekendt til en stor å. Er vi mange nok, der sparer på energien, har det en effekt: Så brændes der mindre kul, olie og gas af for at levere varme og strøm til vores huse.

Danmark er blevet udråbt til vedvarende energination og har på miljøområdet været frontløber og kan også blive det på klimafronten. Allerede i dag tjener Danmark mange penge på at sælge den viden og teknologi, som vi har opbygget ved at blive gode til at spare på energien (fx Rockwool), udvikle alternative energikilder som vindmøller (fx Vestas) og energieffektive pumper (fx Grundfos).

Samsø var tidligt ude og modtager nu året rundt en strøm af politikere, ambassadører, tv-hold og journalister fra alverdens lande, der kommer på besøg for at lade sig inspirere og se og høre, hvordan den lille kattegat-ø i løbet af bare 10 år har forvandlet sig til en vedvarende energi-ø. Samsø er nu 100 % selvforsynende med el fra vindmøller, og cirka 75 % af varmeforbruget stammer fra CO₂-neutrale energikilder.

På Samsø kører der rapsbiler og rapstraktorer rundt. Solceller, solvarme og biomassefyr sørger for varmen, mens der er vindmøllestrøm i stikkontakterne.

Privatbilismen er dog stadig et problem. For at kompensere for CO₂-udledningen fra biler, busser og lastbiler har man stillet en række havvindmøller op omkring øen. Elproduktionen herfra ’eksporteres’ til resten af Danmark, så den enkelte samsing som følge af overskuddet af CO₂-fri strøm faktisk har en negativ CO₂-udledning. Næste skridt kan blive at gå over til elbiler, som kan lades op med den overskydende el fra vindmøllerne.

Og så er CO₂-besparelsen blot én ud af flere positive sider ved Samsøs succeshistorie: Mange forskellige grupper af borgere på øen har ejerskab over en del af projektet, hvilket giver det stor lokal opbakning og forankring. Det har kort sagt styrket sammenholdet blandt øboerne at blive klimavenlige frontløbere.

I 2008 blev de første i en række nye klimabyer udnævnt: Skive, Kolding, København, Albertslund, Herning og Århus. Andre kommuner gør også en indsats for at tackle den globale klimaudfordring lokalt, og overalt i landet søsættes der i disse år nye initiativer af regering, kommuner, virksomheder…

Initiativer, der viser, at vi med fordel kan omlægge vores gammeldags olie-afhængige livsstil til en mere klimavenlig version. Til gavn for både klimaet, miljøet, privat- og samfundsøkonomien. Selv blandt de, der før var skeptiske og ikke rigtig syntes, at klimakampen var værd at kæmpe, er der mange, som lader sig rive med og har lyst til at gøre noget.

Orkaner, temperaturstigninger, oversvømmelser … tv og aviser er fulde af eksempler på, at verdens klima ikke længere opfører sig, ’som det plejer’, og det har åbnet mange menneskers øjne for, at vores forbrug af energi ikke er bæredygtigt. Vi er så småt ved at indse, at vi er nødt til at handle – og bæredygtige og klimavenlige produkter er ikke længere forbeholdt ’økoflippere’ og ’miljøfantatikere’ – de kan efterhånden hives ned fra hylderne i de store supermarkeder – og for virksomhederne, der appellerer til den bevidste forbruger, er grøn teknologi blevet et konkurrenceparameter.

Den know-how og de teknologier, der skabes i processen frem mod en mere bæredygtig livsstil, vil de to milliarder kinesere og indere før eller siden også være interesserede i at bruge. Og at kunne inspirere andre til at gøre en indsats, er også en effektiv måde at bekæmpe den globale opvarmning på. Så for en gangs skyld giver det god mening at prale af sine præstationer – og der er god økonomi i at sætte handling bag ordene. Der er nemlig milliardbeløb at spare og tjene, hvis vi som samfund får gang i en mere effektiv og ansvarlig energiudnyttelse. Det vil kræve ny teknologi og nye metoder.

Men vi har allerede mange af værktøjerne, og der er overraskende meget, vi kan gøre – nu og her. Fra og med i dag kan vi gå i gang med at plukke de lavthængende frugter. Og gøre det for fuld kraft. Og så ellers fortsætte og lære undervejs.

Som altid vil det nye kunne opfattes som utrygt og i begyndelsen skabe usikkerhed. Men man kan også vælge at se det som en spændende udfordring, der vil føre til en tilværelse, der er bedre end den storforurenende, vi kender i dag.

Alle er vi en del af problemet såvel som af løsningen, og vores medvirken er helt nødvendig, hvis det skal lykkes at få knækket kurven for udslippet af drivhusgasser. Effekten af indsatsen afhænger af, hvor mange der trækker i den rigtige retning.

Langt hen ad vejen handler det jo blot om at opføre sig og handle intelligent! Det handler bogen "Kom ind i klimakampen" om om. God læselyst og god klimakamp!

Thomas Vinge