Citat

Hvis verden har råd til at give bankerne redningspakker i milliardklassen, har den også råd til at beskytte klimaet og sikre os en bedre fremtid.

- Achim Steiner, leder af FN's Miljøprogram UNEP

Genbrug af guld er guld værd

Ædle metaller og sjældne råstoffer skal i fremtiden udvindes fra gamle fjernsyn, computere og mobiltelefoner. Det koster langt mindre energi og er mere miljøvenligt at genbruge frem for at grave i miner og udvinde nye ædle metaller.

Og der er masser at komme efter i affaldet. Eksempelvis indeholder 1 ton mobiltelefoner 150 gram guld, mens en malmmine kun indeholder 5 gram guld pr. ton malm.

Guld fra 200 mobiltelefoner kan laves til en guldring. En sølvring kan laves af blot 3 gamle mobiltelefoner.