Citat

Vi må gøre noget, før vi står i vand til halsen

Der kommer en tid efter os. Og det skal vi huske i alt, hvad vi gør. For mange sviner og lader stå til. I stedet for at tænke sig om. Så siger folk, at det har de ikke råd til. Men vi har slet ikke råd til at lade være. Vi må gøre noget, før vi står i vand til halsen – og Jorden står af før tid. De katastrofale følger går ikke kun ud over dig og mig, men også over vores børn, børnebørn og oldebørn.
I stedet for passiv friværdi, så isolér huset, så det holder på varmen, og skift vinduerne ud – så får du aktiv værdi for pengene. Lad vindmøllerne levere strømmen til os – og lad os gøre alt med omtanke for vores efterkommere. Det fortjener de.

– Peter Belli, musiker.

Litteratur

De seneste tre år har jeg været opslugt af at blive klogere på klimaet. Undervejs har jeg læst en lang række af de væsentligste klimabøger, som er udkommet på dansk, engelsk og fransk. Her på siden kan du læse om de bøger, jeg særligt kan anbefale. Anmeldelserne kan måske hjælpe dig til at skyde genvej og få et overblik over, hvilke bøger der på hver deres måde kan gøre dig klogere på klimaet, den globale opvarmning og effekterne af klimaforandringerne rundt på Jorden.

Al Gore
2006

Bogen "En ubekvem sandhed" er lavet på baggrund af et foredrag, den tidligere amerikanske vicepræsident og præsidentkandidat Al Gore har turneret jorden rundt med i de seneste år.

Dan Jørgensen
2010

De mange billeder af hjemløse isbjørne, klimaflygtninge og andre katastrofe-scenarier har fået mange til at stå af og resignere.

Men der er grund til håb, også selv om de storpolitiske klimaaftaler lader vente på sig, mener den danske EU-parlamentariker Dan Jørgensen. Klimakampen er nemlig en vindersag, som blot hidtil har været grebet lidt forkert an.

Elizabeth Kolbert
2006

Den prisbelønnede amerikanske journalist Elizabeth Kolbert har skrevet en af de mest fængende bøger om global opvarmning, jeg har læst.

FN's Klimapanel (IPCC)
2007

Danmarks Meteorologiske Institut har fået den glimrende idé at oversætte et af de senere års vigtigste og vægtigste klimadokumenter til dansk.

Cirka hvert 5-6 år udsender FN's Klimapanel deres rapporter, som er resultatet af en nøje gennemgang af alle publicerede resultater om klimaet i videnskabelige tidsskrifter.

Tim Flannery
2006

ForsideHvis jeg kun skulle anbefale én enkelt klimabog, ville valget uden betænkning falde på Tim Flannerys bog ”Vejrmagerne”.